background

Beplantning og fortove

Som grundejer i Esbjerg Kommune har du ansvar for at holde fortove og stier rene for snavs, affald, visne blade, ukrudt og – i vinterperioden – sne. Det er ikke tilladt at bruge kemiske ukrudtsmidler, da de kan forurene grundvandet.

Du skal desuden beskære hække, buske og træer, så fodgængere og øvrige trafikanter kan færdes sikkert og uden hindringer på veje, fortove og cykelstier. Det betyder, at al beplantning skal være klippet ind til skel mod fortove, veje og stier. Grene, der rager ud over fortov eller vej, skal beskæres, så der er en frihøjde på mindst 4,20 meter over veje og mindst 2,75 meter over fortove, cykelstier og rabatter.

Kommunen fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser i henhold til de nævnte love. Hvis en grundejer ikke opfylder sine pligter, kan kommunen om nødvendigt udføre arbejdet og efterfølgende opkræve udgiften hos grundejeren.

For yderligere information om grundejerens forpligtelser kan du klikke på følgende link og læse mere her.